Books / nonfiction for children

Fisken - hedder Felix


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. May 2003

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 8. May 2003

I et indbydende layout fortælles i denne letlæsningsbog om Olivia, der gerne vil have en fisk. En genkendelig situation for mange børn. Samtidig med at der fortælles om Olivia, gives mange relevante informationer om det at holde fisk. Læseren er med i hele processen - fra drømmen om en fisk til anskaffelsen af to gyldne slørhaler, Felix og Felini, og pasningen af dem. Teksten er sat i overskuelige tekstblokke med stor og åben typografi. Der er enkelte stavelsesdelinger, og teksten understøttes desuden af store, enkle og illustrative farvefotos. Der er en klar indholdsfortegnelse, et mere generelt faktaafsnit og et stikordsregister. Bogen er god såvel til fritidslæsning som til faglig læsning og til brug i emnearbejder om kæledyr i de yngste klasser. Til serien Let fakta er der i øvrigt udarbejdet opgaver, som frit kan hentes på nettet. Fra 7 til 9 år.