"For en fisk er undersiden af vandoverfladen et spejl, der spejler bunden. Undtagen et rundt areal over dens hoved: her brydes lyset på en måde, så fisken kan se ud af vandet" - Fiskens vindue. I dette snævre skæve perspektiv iagttager bogens personer, som for det meste overser helheden ved at fokusere på detaljerne og det uvæsentlige. Vi følger i denne debut jeg-personen først under et hverdagspræget og i og for sig ret begivenhedsløst besøg hos venindens familie i Island, senere i København og Sverige. Fortællevinklen er spændende og interessant, men når den som her trækkes ud over 122 s. tenderer konceptet for mig til at udvikle sig til en spændetrøje for læseoplevelsen. De mange detaljer og det skæve fokus overskygger ofte de gennemgående linier for bogens fortæller, men bevirkede desværre også, at jeg som læser aldrig kom ind i personerne eller følte særlig fremdrift. Bogen kræver medspil fra læseren og kan virke lidt skematisk pga. de mange beskrivelser og det minimalistiske sprog, - mere som en refererende bevidsthedsstrøm af iagttagelser end et egentlig forløb. Bedst folder konceptet sig ud i lystfisker- og naturscenerne, som fylder en del. De er stemningsmalende med fine iagttagelser og lovende som potentiale mht. nye udgivelser.