Her er en lækkerbisken for yndere af det grotesk humoristiske med en forside, der fint harmonerer med det rablende indhold.
Toole (1937-69) har udover denne bog skrevet den uoversatte The neon bible, der heller ikke blev udgivet inden hans død for egen hånd - angiveligt efter at have fået afvist manuskriptet til Fjolsernes forbund. 10 år efter lykkedes det for en ihærdig mor at finde en udgiver, og bogen er blevet en både kommerciel og kunstnerisk succes og har bl.a. modtaget Pulitzer prisen og forsøges filmatiseret af Steven Sonderbergh. Hovedpersonen er den ufatteligt fede og selvovervurderende Ignatius J. Reilly, der bor hos sin lettere alkoholiserede mor, men tvinges på arbejdsmarkedet med meget ringe succes, da hans enorme ego kolliderer med alt og alle. Bipersonerne er som Ignatius formidable typer: bl.a. en uheldig politimand, en 80-årig senil sekretær, en stripper, en neger, der vil kunne gøre Edddie Murphy mundlam og Ignatius' håbløse arbejdsgivere. Det er rablende humor som ikke uden grund er sammenlignet med både Rabelais og Cervantes.
Ud over ovennævnte kunne man også nævne Bukowski, og egentlig ligger danske Jørn Riel ikke langt fra i absurditeter.
En rablende roman i sin helt egen klasse med stor appel til læsere af grotesk humor.