Books / fiction for children / fantasy

Flammeri


Description


Fantasy. Septimus og hans venner får en afgørende rolle i det endelige opgør mod Mørket der truer Borgen, og undervejs vil både hans magiske evner og loyalitet blive sat på prøve.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Apr. 2014

By

By

Martin W Hansen

d. 11. Apr. 2014

Bogen henvender sig til den yngre del af fantasy-læserne, som holder af de tykke værker, og som har læst de foregående 6 bind. Bogens forside-layout er typisk for serien og vil formidle sig selv til målgruppen.

Dette er 7. og sidste bind i serien om troldmandslærlingen Septimus Heap, og fans af serien vil endnu en gang være godt underholdt. Denne gang trues Borgen af hele 2 mørke magikere, og vores helte kommer gennem mange farer og forhindringer, for at overvinde denne nye fare. Sprogligt er bogen holdt som resten af serien, det er let at læse og meget medrivende. Alle kapitler indledes af Mark Zugs ofte lidt dystre blyants-illustrationer. De sætter ofte en god stemning for det kommende kapitel og bidrager til læselysten for de yngre læsere. Bogens indbinding og øvrigt udstyr er som serien har tradition for, af en god kvalitet, som også bidrager til en lækker læseoplevelse. Det var lidt vemodigt at se serien afsluttet efter 9 år, men heldigvis sluttes bogen med et løfte fra forfatteren om en ny serie i samme univers, som vi kan se frem til.

Fans af serien vil også være glade for Harry Potter- og Den magiske tyv-serierne.

En virkelig god, og tilfredsstillende afslutning på en fantastisk serie.