Flaskeposten

Linda Lassen har fundet en niche i genren piger med problemer. Hun har været rundt om anoreksi, incest, udviklingshæmmede og i denne bog følger vi den 11-årige Stine, som er mellembarn i en familie, hvor moren er dranker. Stine er det barn, som forsøger at holde styr på det hele og skjule familiens problemer over for omverdenen. Det er tung læsning og målgruppen af piger på 12 skal enten være i samme sørgelige båd eller have en særlig lyst til at læse trist stof. Stine kæmper bogen igennem en kamp for at skaffe penge, så moren kan komme til Island og blive afvænnet. Hun sender en flaskepost af sted og får overraskende svar fra en pige fra Island, som hun bliver penneven med. Jeg undrede mig længe over, hvordan det kunne lade sig gøre - strømforhold/sprogforbistring - men det viser sig at være en fantasiven, som Stine bruger terapeutisk, mens tingene spidser til omkring hende. Venner har hun ingen af, hendes storebror er kriminel og da moren ryger til udpumpning er det tid til plejefamilie. Bogen beskriver lidt omstændeligt men troværdigt den utrygge verden som et sådant barn lever i, men Stine virker ældre end hun er især i de meget modne og velformulerede breve, som der er mange af. En poetisk, alfeagtig forside afslører ikke handlingen.

Read the full assessment