Krimilæsere med sans for særlige miljøer, et plot med historisk baggrund og en islandsk tone er de mest oplagte læsere. Skrevet af en ny forfatter på dansk skal bogen nok formidles.
Bogen var i 2004 indstillet til den nordiske krimipris "Glasnøglen", og udgives nu som forfatterens første bog på dansk. Bogen er baseret på historisk faktuel baggrund i form af en samling islandske håndskrifter fra 1300-talet kendt som Flatøbogen, fordi værket er fundet på den lille, islandske ø Flatey. Værket er genudgivet i faksimile i 1930, og det er begge udgaver suppleret af en kun 100-årig gåde baseret på sagaerne, der er baggrunden for plottet, der udspilles i 1960. En ung jurist sendes ud på øen for at opklare fundet af en død mand på et lille skær. Sagen udvikler sig med et yderligere dødsfald, og Flatøs befolkning danner bogens interessante persongalleri. Det er især bogens miks af miljø- og tidsbeskrivelse kombineret med den historiske baggrund, der bærer bogen, idet krimidelen sine steder bringes videre via tilfældigheder og til sidst får en overraskende slutning, der ikke er standard for krimier.
Blandt de islandske forfattere er det mest oplagt at sammenligne med Arnaldur Indridason, der også ofte skriver på historisk baggrund, men er bedre skrivende og mere sammenhængende i sine plot.
Krimi på faktuel historisk baggrund og med interessante personer i et godt beskrevet islandsk miljø, mens krimihandlingen ikke flyder lige logisk, dog oplagt for læsere af nordiske krimier.