Books / nonfiction for children / vejledninger

Fletteriet : 24 finurlige figurer


Description


Sød og anderledes bog med juleflet, der ikke ligner det juleflet vi kender. Flet et utal af forskellige dyrearter og hæng dem på træet. For alle store børn og voksne, der elsker at flette.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Aug. 2020

By

By

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 3. Aug. 2020

Sød og anderledes bog med juleflet, der ikke ligner det juleflet vi kender. Flet et utal af forskellige dyrearter og hæng dem på træet, som en hyldest til verdens truede dyr. For alle store børn og voksne, der elsker at flette.

Bogen præsenterer 24 juleflet til at hænge på træet. Motiverne på de 24 figurer er en række truede dyrearter, forhistoriske dyr og fabeldyr. Fx kan du flette en hval, panda, elefant, dinosaur og sågar en enhjørning. Bogen indledes med forfatterens forord, herefter hvad der kræves af grej til at flette samt hvordan man forbereder fletteriet og tegner skabeloner af. Alle figurer præsenteres på en side med info om dyret og vejledning til fletteriet.

Søde og sjove fletterier, som gerne måtte hænge på mit juletræ. På trods af de anderledes fletterier, hvoraf selve figurerne kan være lidt mere finurlige end traditionelle julehjerter, flettes alle efter samme princip. De traditionelle er lette at flette, mens de mere utraditionelle figurer kræver lidt mere snilde. Udfordringen for de yngste kan være at få de enkelte figurer tegnet korrekt af, klippet pænt ud og efter fletning sætte detaljer på som øjne, næse mv.

Hvis man vil have mere inspiration til anderledes og kreative julehjerter, så er Johans julehjerterJulens hjerter et godt bud med flotte flettede julehjerter, der både er udfordrende og kreative hjerter. Vil man derimod have inspiration til traditionel juleklip anbefales Julens hjerter med traditionelle hjerter for både begyndere og øvedeHvis man vil have mere inspiration til anderledes og kreative julehjerter, så er Johans julehjerter et godt bud med flotte flettede julehjerter, der både er udfordrende og kreative hjerter. Vil man derimod have inspiration til traditionel juleklip anbefales med traditionelle hjerter for både begyndere og øvede.