Til læsere af den nyeste danske litteratur, hvor det ikke mindst er i kortprosaen at fornyelsen sker i disse år.
På trods af undertitlen "Et digt" består de fleste af teksterne i Jonas Rolsteds debutbog af små prosaforløb og fragmenter, der bliver holdt sammen af en stram systematik: Ti nummererede afsnit, der hver især består af tredive små prosastykker. Det første og det sidste afsnit anslår en række af de billeder og temaer som efterfølgende udfoldes og varieres. Selv om der antydes et tidsmæssigt og episk forløb fra efterår og frem til sommer er teksterne et tæt væv af stemninger, situationer og refleksioner. "Der er ikke nogen modsætning mellem nogen ting", hedder det på den første side, og glimt af en barndom, forholdet til en alkoholiseret far, jegets arbejde med psykisk syge og misbrugere i hjemmeplejen og overvejelser over sprog og skrift indgår på samme niveau og som del af en flydende bevidsthedsstrøm. Teksten har mange referencer, bl.a. til musik, og har selv karakter af variationer over gentagne temaer.
Jonas Rolsted er sammen med jævnaldrende forfattere som Theis Ørntoft, Asta Olivia Nordenhof og Amalie Smith gode eksempler på, hvor den mere eksperimenterende litteratur bevæger sig hen lige nu.
Lavmælte tekster der indtrængende og med en uforvekslelig personlig stemme griber fat i flygtige stemninger og tanker uden skelen til de betydningsmæssige hierarkier tingene normalt indgår i. En overbevisende debut af forfatteren, der er uddannet fra Forfatterskolen i 2010.