Books / nonfiction / mønstre

Flowerpower patchwork


Description


Gennemgang af forskellige patchwork teknikker. Temaet er flowerpower og indeholder mønstre i bl.a. nålepude, strikketaske, tæppe, hynde og notesbog.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Dec. 2010

By

By

Katja Larsen

d. 14. Dec. 2010

En bog til den syglade låner, med kendskab til patchwork.

Flowerpower patchwork indeholder blandt andet nålepude, strikketaske, tæppe, hynde og notesbog. Det gennemgående tema i bogen er, som titlen indikerer, flowerpower - glade farver, især lyserød, og mønstre går igen i alle modeller. Der gives god vejledning, og redskaber, materialer og teknikker gennemgås godt. Alligevel henvender bogen sig nok især til dem, der ved lidt om at sy. Bogens modeller og teknikker lægger også op til at læseren lader sig inspirere til selv at komme på idéer.

Anne-Pia Godske Rasmussen har efterhånden produceret en del håndarbejdsbøger af god kvalitet, også om patchwork. Af nyt byder denne bog blandt andet på modeller med sekskanter syet på maskine. Patchwork bøger i samme stil, af andre forfattere, kunne være Glad patchwork fra 2006 samt Skønne quilts i fuldt flor fra 2010.

En dejlig glad, men også meget lyserød, patchwork bog. Flowerpower temaet går igen i de meget forskellige modeller. Og bogens force er netop at modellerne spreder sig lige fra et penalhus til en puf. Der gives god gennemgang af forskellige patchwork teknikker, som læseren så kan lade sig inspirere af.


Håndarbejde i skolen

Årg. 46, nr. 2 (2011)

By

By

Sahra Gille

Årg. 46, nr. 2 (2011)