Books / fiction for children / billedbøger

Flugten fra Pompeji


Description


Billedbog der fortæller om den romerske dreng Tranio, der oplever Vesuvs udbrud og Pompejis ødelæggelse i år 79.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. June 2003

By

By

Bente Nielsen

d. 25. June 2003

Christina Balit er mest kendt for sine særprægede og utroligt smukke illustrationer, men også for sin billedbog Atlantis, 1999. I denne billedbog fortæller hun, hvordan den unge romerske dreng Tranio oplever Vesuvs udbrud og Pompejis udslettelse i år 79. Først skildres byens trygge hverdag, og vi får et fint billede af den gamle bys frodige og mangfoldige liv indtil vulkanen fuldstændig uventet for indbyggerne går i udbrud. Tranio og hans veninde Livia er heldige og redder sig ombord i en græsk båd, hvorfra de skræmte følger vulkanens voldsomme og altødelæggende hærgen. Den græske kaptajn tager sig senere af dem, og da de bliver gamle mennesker, vender de tilbage og mindes deres barndom. Beretningen er velfortalt og illustreret med flotte, fascinerende billeder i en stiliseret, men yderst udtryksfuld streg, der giver en fin tidskolorit. Farverne er nuancerede, men stærke, intense og meget stemningsskabende. Bogen afsluttes med et historisk resumé. Det er en usædvanlig billedbog, der giver en gribende fremstilling af den voldsomme begivenhed. Bogen kan anvendes til højtlæsning fra 6 år og til selvlæsning fra 11 år.



Information and editions