"Der er knap gået et år siden sidste udgivelse fra australske King Gizzard and the Lizard Wizard, og allerede er der nyt fra dem og den australske kulturby, Melbourne. Albummet Flying Microtonal Banana vidner godt nok om en lyd, de måske ikke har forsøgt sig så meget med før, og som desuden primært er forårsaget af den mikrotonale guitarlyd, som King Gizzard and the Lizard Wizard har brugt et år på et lege lidt med. Der er taget et skridt tilbage til 70'erne på en facon, der minder umådeligt meget om de tyske krautrockere Neu! og Can".