Flytningen

Første bind i ny serie for pige-tweens, og i dette tilfælde vil det betyde en læserskare mellem 9 og 12 år. Og jeg tror en skare, for den er tøset og lyserød at se på og matcher fint de andre dagbogsagtige serier på hylderne.

Meg Cabot kender vi fra prinsesse-serien. I denne nye serie er vi i et helt almindeligt amerikansk middelklasse forstadsmiljø, hvor hovedpersonen Allie på 9 år i jeg-stil fortæller om det traumatiske ved både at skulle flytte og skifte skole. Allie vil for det første ikke forlade det hjem, hun kender til fordel for et gammelt uistandsat skrummel med (måske) en zombiehånd på loftet, og hun er forståeligt nok også bekymret ved at skulle forlade den skole, hun kender. Så hun prøver på alle mulige måder at forpurre flytningen, selv om læseren hen ad vejen synes, at hun kun kan have fordele ved at forlade så dumme skolekammerater. I en hyggelig, tryg og humoristisk stil følger vi med i alle Allies genvordigheder, og selvfølgelig ender det hele, som det skal med nye, søde venner, et flot værelse og hendes helt egen kattekilling og ingen zombiehånd. Læseteknisk er vi ikke ude i noget specielt let, men de gode læsere skal nok stryge igennem i en ruf.

Vi er i samme underholdende boldgade som bøgerne af Mette Finderup, Louise Rennison og Cathy Hopkins.

Det er chick lit for piger, lige før puberteten rammer dem. En letbenet, underholdende og morsom bog, som ganske vist beskæftiger sig med alvorlige emner som skoleskift, venskaber og mobning, men på en sød og tryg måde.

Read the full assessment