Books / nonfiction for children

Flyvende uhyrer : dengang dinosaurerne levede


Description


Om de forskellige flyveøgler og de allertidligste fuglearter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Dec. 2009

By

By

Inge Lykke

d. 9. Dec. 2009

Som billedbog fra 6 år. Selvstændig læsning fra 3.-4. klasse, ca. 9 år.

De flyvende uhyrer er flyvende øgler (krybdyr) og ældgamle fuglearter, som levede samtidig med dinosaurerne. Hver art præsenteres på en hel- eller dobbeltside. Det er en fagbog, men den henvender sig flere gange til læseren med spørgsmål som: "Har du lagt mærke til...", eller "kan du se de.....". Et fint virkemiddel til årgangen. Bogen fremstår meget indbydende med store farvelagte tegninger, som fylder siderne helt ud. Teksten er sat ind i himlen eller i græsset. Teksten er stor, åben og let at se, selvom den er sat ind i billedet, og fylder ca. en fjerdedel af en side. Bagerst i bogen er der en dobbeltside, hvor alle arterne er tegnet i sort silhouet i rigtig størrelse i forhold til hinanden og i forhold til to børn.

Der er ikke tidligere udkommet bøger, som kun omhandler flyvende væsner fra dinosaurtiden. De første fugle og bevingede krybdyr er lige så fantastiske og uhyrlige at kigge på som dinosaurerne.

God idé at sætte fokus på de vingede væsner, som ellers let fortoner sig i en bog om dinosaurer. Bogen giver et godt indtryk af, hvor stor en artsrigdom der var blandt flyveøglerne fra helt små øgler på størrelse med en arm til store arter på størrelse med et lille fly. Smukt illustreret.