Kort før sin død i 1998 nåede den engelske lyriker Ted Hughes at færdiggøre denne store digtsamling om ægteskabet med den amerikanske digter Sylvia Plath. Forholdet er blevet grundig endevendt mere eller mindre seriøst af den biografiske litteraturforskning, men nu foreligger så TH's egen kunstneriske version af det stormfulde forhold fra det første møde i 1956 frem til bruddet og Sylvia Plaths selvmord i 1963. Gennem en række punktnedslag i deres fælles historie tegner digtene et stærkt og meget sammensat portræt af et sårbart og splittet menneske, svingende mellem æterisk lethed og dyb melankoli, i en bestandig konflikt med sine egne indre dæmoner. Samtidig er det et kompromisløst portræt af en modernistisk kunstner med en stærk religiøs grundfølelse men vel at mærke en religiøsitet hvor transcendensen er tom og poesien indtager den fraværende Guds plads: "Du tilbød ham vers. Først/ små flasker med tomhed/ hvori din panik dryppede sin tårer/ der tørrede ind og efterlod krystallinske ånder./ Bundfald af salt fra din søvn." Digtene afsøger de flydende grænser mellem liv og kunst, men overskrider aldrig grænsen til det private, fordi det kunstneriske niveau er så højt og dermed sikrer den nødvendige distance. Af Ted Hughes findes i forvejen to mindre digtudvalg på dansk: Krage, (1977), og Årstiderne, (1978).