Vi møder her for første gang på dansk endnu et medlem af generationen af unge, skotske forfattere. Andre kendte er Alan Warner: Rave baby (1999) og Irvine Welsh: Trainspotting (1999). I denne historie møder vi en (næsten helt almindelig) familie: Far, Vic, buschauffør, på lykkepiller, kan derfor ikke få den op at stå; mor, Angie, kassedame, faldet af vandvognen i en affære med sin platugle af en chef; dertil 2 teenagere, Joni 15 og broderen Jake, 14. Deres verden er også sex, vold og alkohol. Vi følger i hastigt tempo de fire i deres verden. Det er et udsigtsløst liv, set hverken ovenfra eller udefra, men meget præcist indefra. Det er et liv, der i denne periode går ned ad bakke i rivende fart. Det er sort; det er ind imellem også kulravende sort humor, og det er den stinkende, klamme, onde og rå virkelighed. Laura Hird skriver en tæt, velfungerende hverdagsdialog, og hun får figurerne til at leve for øjnene af os. Det er ikke behagelig læsning, alt går faktisk så galt, som det kan, men det er dog så velfortalt, at man som læser gør sig umage for at få sympati for personerne. Fordanskningen må tage sin del af æren for det gode sprog.