Books / nonfiction for children

Følg med i trafikken


Description


Billedbog om Line og Oliver med færdselslære for børn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Mar. 2010

By

By

Inge Lykke

d. 23. Mar. 2010

Til børn fra 5-8 år med en voksen ved siden af til at formidle de første trafikregler for små trafikanter.

Tegninger i glade farver understøtter teksten hele bogen igennem. Hvordan kommer man rundt i trafikken? Vi følger Oliver og Line, som lærer, hvordan man skal forholde sig på fortove, hvordan man går over gaden, om højre og venstre, rød-mand-stå og grøn-mand-gå, hvilket udstyr man skal have for at cykle, og om vigtigheden af at bruge reflekser. Til sidst et dobbeltopslag om, hvordan man skal sidde i en bil, når man er barn. Bogen afsluttes med en trafikbane, hvor man kan tjekke, om man har lært det, som bogen gerne vil formidle. Kan man komme rigtig igennem banen, har man taget "Det første trafikmærke". Det kan undre, hvorfor Oliver og Line er tegnet meget store i forhold til den trafik, de skal lære at agere i. Et af problemerne for en lille ny trafikant er netop, at det er svært at overskue trafik-scenariet, men man er til gengæld ikke i tvivl om, hvor hovedpersonerne befinder sig på billederne.

Bogen Sådan gør man i trafikken behandler de samme emner som nærværende bog, men denne nye udgave har ikke så meget tekst, og den henvender sig til lidt ældre børn.

Det er en fin bog til samtale med børn om den første færdselslære. Såvel tekst som tegninger er informative og med et lille anslag af humor, så budskabet ikke kun kommer frem med hævet pegefinger.