Den tyske jøde Adolf Oppenheimer døde i Auschwitz i 1942. Bogen skildrer på baggrund af hans kones efterladte papirer hans forgæves forsøg på fra 1939 at få udrejsetilladelse fra Tyskland, deres stadig mere desperate situation i det nazistiske Tyskland, deres tvivl og håb samt den umenneskelige behandling, jøderne blev udsat for. Forfatteren, som selv flygtede fra Tyskland, fik overrakt papirerne af Oppenheimers kone i 1952 og har nu bearbejdet materialet. Bogen består i vid udstrækning af dagbogsnotater, brevvekslinger, officielle bekendtgørelser mv. Den er endnu et tragisk vidnesbyrd om nazisternes brutale fremfærd og menneskeopfattelse, og den kan tjene til at eftertiden bevarer den historiske hukommelse og kampen for en bedre verden.