For en del år siden fandt J. R. et sted i det nordlige øde kraniet af en voksen kvinde og nogle meter derfra skeletrester og kraniet af et barn. Over det fund har han fortalt en historie om liv og død, en fortælling, der endnu en gang bekræfter, at han er god fortæller, og at han administrerer sit stof bedre, end hans produktivitet umiddelbart giver indtryk af. Det er ingen munter historie, men til gengæld en mesterlig skildring af en gammel kvindes og en drengs kamp for at vende tilbage til »samfundet«, til bopladsen, der i deres drøm bliver et forjættet land. Tilbagekomsten bliver en tragedie. Men før og efter fortælles om Ninitoq - den gamle kvinde, husets ældste - som engang var Saqaq uden erfaringer - og om drengen Manik, barnebarnet, hun har fået betroet, og som hun skal hjælpe tilbage til de andre. De når tilbage, men til en boplads, der har været ramt af pest, og hvor alle er døde. Selv oplever hun døden, da hun for længst er mæt af dage, men Manik rammes af den i utide.Før morgendagen er skrevet i en traditionel og ukunstlet stil, men af en engageret fortæller, der finder det umagen værd, stilfærdigt at berette om de grundelementer i tilværelsen, der ikke er så ændrede endda. Den må være for alle biblioteker.