Books / fiction for children / noveller

Første blik


Description


Fem små historier om at mødes og blive kærester - og seks superkorte om kærlighed ved første blik. Med forslag til at digte videre på historierne og selv finde på andre.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Jan. 2002

By

By

Eva Lodal

d. 18. Jan. 2002

Kærlighed ved første blik - og kærlighed i det hele taget - er et universelt emne og følelserne er de samme, selvom man måske ikke kan udtrykke sig så godt. Bogen her er tænkt til unge og voksne med dansk som andetsprog og desuden til specialundervisning i dansk; gennem 6 ultrakorte og 5 lidt længere historier om kærlighed fortælles ganske fint og ikke-demonstrativt om måder at mødes og omgås på - almindelige spilleregler, illustreret med modelfotos, der rammer historiernes tone af glæde og sommerlethed godt. Bogens sidste tredjedel rummer forslag til videre arbejde med teksterne, med ordforråd, skriveøvelser etc. og til sidst litteratur til inspiration. I folkebibliotekerne kan bogen især bruges til læsesvage unge; selvom de helt korte situationer mest er oplæg til videre arbejde i en gruppe, har de ligesom de længere historier en sødme, der kan fænge hos læseren - foruden naturligvis en sproglig lettilgængelighed. Fra 13-14 år.


The libraries' assessment

d. 18. Jan. 2002

By

By

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 18. Jan. 2002

Kærlighed ved første blik er temaet i seks ultrakorte historier og fem lidt længere noveller - 2-3 sider - i denne bog, der angiveligt er skrevet til børn og unge med dansk som andetsprog. Som sådan vil den givet fungere godt. Teksterne er sprogligt let tilgængelige, de er korte, men alligevel med et godt indhold, så enhver læser vil have oplevelsen af at have læst en god og vedkommende historie uden sproglige og læsemæssige barrierer. Indholdsmæssigt er teksterne varme og reelle uden kontroversielle seksuelle undertoner, der kunne støde folk fra andre kulturer. Kærligheden er universel, hvorfor teksterne med lige så stort udbytte kan anvendes blandt læsesvage unge danskere, der ofte oplever at måtte stå af på den almindelige ungdomsbog. Bogens opgavedel lægger op til debat, rollespil og gruppearbejder, der med udgangspunkt i teksterne borer dybere i novellernes univers. Bogen vil også kunne anvendes til klassearbejde, hvor både gode og svagere læsere arbejder sammen, idet teksterne, der i al sin enkelhed tiltaler også de bedre læsere, åbner det følsomme problemfelt: kærlighed/forelskelse, som ikke mindst i ungdommen rummer både dejlige og smertefulde facetter.



Information and editions