Film / fiction / drama

Første dag i resten af dit liv


Description


Fem dage i perioden fra 1988 til 2000 bliver afgørende vendepunkter i en fransk families liv, hvis medlemmer mor og far Marie-Jeanne og Robert Duval og deres børn Albert, Raphäel og Fleur er i centrum i hvert deres afsnit.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 15. Oct. 2010

By

By

Frans Rasmussen

d. 15. Oct. 2010

Episk skildring af en fransk families liv gennem 12 år, hvis små historier kan genkendes af alle. Fra 15 år.

Filmen følger den franske familie Duval fra marts 1988 til starten af det nye årtusinde. Mor Marie-Jeanne ønsker at tiden stod stille, frygter alderen, og da sønnen Albert flytter hjemmefra mener hun at familien er i opløsning. Far Robert lider under sin fars manglende anerkendelse og følelse af manglende kontakt med sine sønner. Sønnen Raphäel kommer på universitet, men oplever en ulykkelig kærlighed. Datteren Fleur har voldsomme skænderier med sine forældre i teenagealderen og skriver i sin dagbog om den første forelskelse. Det episke familiedrama fortælles med nedslag på fem dage i perioden, der får særlig betydning for familien og især for den person, der er i centrum i sit eget afsnit. I sin fortælleform minder filmen om multiplot-filmen eller emsemblefilmen, men er mere en film med fem hovedersoner som viser, at man som familie er afhængig af hinanden.

Ligesom Rémi Bezancon's første spillefilm "Ma vie en l'air" (2005) tematiserer han her i sin anden den måde, familien har afgørende betydning for ens egen historie. Den har lighedspunkter med både Magnolia og American beauty.

Selv om fortællestrukturen er kompleks med sine flashbacks i hver af de fem dele, så står fortællingen lysende klar, fuld af både drama, varme og humor. Her er meget at identificere sig med, både familiens lykkelige stunder og når ulykkerne kommer. En fremragende, gribende og rørende film.


Politiken

d. 20. Nov. 2009

By

By

Søren Vinterberg

d. 20. Nov. 2009


Jyllands-posten

d. 20. Nov. 2009

By

By

Johs. H. Christensen

d. 20. Nov. 2009


Information

d. 20. Nov. 2009

By

By

Liselotte Michelsen

d. 20. Nov. 2009



Information and editions