Books / nonfiction

Folk og steder i Aarhus : en mini-vejviser i 40 afsnit


Description


Med udgangspunkt i kendte seværdigheder og gader fortælles bl.a. hvorfor gaderne og pladserne hedder som de gør, og om de personer som de er opkaldt efter, f.eks. Søren Frich, Thomas Jensen og Peter Sabroe. Samt forfatterens egne personlige betragtninger af byen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Sep. 2014

By

By

Steffen Gordon Nielsen

d. 25. Sep. 2014

For læsere med interesse i Aarhus' historie. Ikke nogen turistfører, men velegnet til hyggelæsning hjemme i sofaen. Kan fint bruges til "Biblioteket kommer-ordningen", men bemærk at tekststørrelsen ikke er særlig stor.

Hansen er manden bag Margueritruten og var i en lang årrække en vigtig aktør indenfor turistfaget, indtil han i 2009 stoppede som direktør for Visitaarhus og etablerede sit eget rådgivningsfirma. Det er derfor en velbevandret kender af Aarhus, som med udgangspunkt i kendte seværdigheder og gader, fortæller byens både kendte og lidt mere kuriøse historie. Vi hører bl.a. hvorfor gaderne og pladserne hedder som de gør, og om de personer som de er opkaldt efter, fx Søren Frich, Thomas Jensen, og Peter Sabroe. Desuden får vi svar på, hvorfor en gade midt i byen hedder Spanien, og der er også blevet plads til Hansens personlige betragtninger såsom hvorfor der ikke er flere kendte aarhusianere. Det er en velskrevet og letlæst bog, og efter endt læsning er man som læser blevet en del klogere. Bogen er velillustreret, men desværre uden oversigtkort over de besøgte lokaliteter. Man savner også lidt et stedregister, da det af og til kan være svært at finde en rød tråd i de 40 afsnit.

Der er udkommet et væld af bøger om Aarhus som går langt mere grundigt til værks, men Hansens bog fungerer fint som inspirationskilde til yderligere fordybelse.

Velskrevet minivejviser, primært for bibliotekerne i Aarhus' omegn og på landsbasis de større biblioteker.