Books / nonfiction

For sent at sige farvel


Description


Om opklaringen af Barton Thomas Corbins (f. 1963) mord på sin hustru Jennifer Barber Corbin (f. 1971) i 2004. Under efterforskningen kommer det frem, at hans tidligere kærste Dorothy Hearn (f. 1962) døde under lignende omstændigher.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Oct. 2008

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 13. Oct. 2008

Endnu en titel i den tilsyneladende endeløse serie med lige så endeløs popularitet - særlig formidling til dette publikum er derfor ikke nødvendig. Denne henvender sig desuden til krimilæsere, der holder af forfattere som Mary Higgins Clark og lette retssalsdramaer.

Det er en amerikansk forfatter med 27 titler bag sig, dette er den 4. på dansk, før er kommet 2 kriminalromaner og endnu en Virkelighedens verden. Et tilsyneladende pænt yngre ægtepar vantrives med hinanden, og en dag findes hustruen død. Selvmord eller mord? Snart kommer det frem, at mandens tidligere kæreste døde på lignende vis, og så ruller sagen. Sproget er udmærket, men der er en umådelig detaljerigdom og mange bipersoner. Stort set samtlige, der har været i berøring med parret medvirker med små detaljer og intet synes for småt til at blive nævnt: mønster på tøjet, farve på blomster osv. Dermed virker bogen lidt lang, men er dog let og hurtigt læst og overskueligt opdelt i korte kapitler.

Forfatterens Iskoldt mord er udsendt i samme serie og har omtrent samme tema og form. De ligger tæt op ad den lette del af krimigenren og synes mere drama end dokumentar, sammenlignet med Virkelighedens verden-serien generelt.

Dramadokumentar om hustrumord med tætte paralleller til den lette ende af krimigenren. Bogen er for lang og detaljerig, men bestemt også tilpas underholdende til at både trivi-krimilæsere og seriens trofaste publikum bliver tilfredse.



Information and editions