Books / fiction / satire

For statens sikkerhed


Description


Tegneserie. Batman benytter enhver lejlighed til at hævde sig på bekostning af praktikanten Robin. Den let komiske mobning tager dog snart en dramatisk drejning, da Batman og Robin møder virkelighedens forbrydere.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. May 2009

By

By

Steffen Kronborg

d. 19. May 2009

Den grovkornede satire i Johan F. Krarups tegneserie kan udmærket læses af voksne, men henvender sig i første række til unge.

For statens sikkerhed er første bind i en række med serietitlen Foxtrot. Johan F. Krarup har tidligere gjort brug af duoen Batman og Robin i nogle korte tegneserieepisoder, og denne gang har han taget skridtet fuldt ud og har gjort parret til hovedpersoner i et helt album (i miniformat). Krarups heltepar har dog ikke meget med de oprindelige Batman og Robin at gøre. Hos Krarup møder læseren en selvoptaget, opblæst og overfladisk Batman-figur, som benytter enhver lejlighed til at fremhæve sig selv på bekostning af sin protegé, Robin. Det kommer der en del tåkrummende morskab ud af, i stil med humoren i tv-serien Klovn - indtil Batmans egofiksering forårsager Robins død. Så stivner smilet brat i en grimasse.

I albummet Mixed double fra 2008 forsøgte Johan F. Krarup at afdække nogle af de skjulte motiver, der styrer menneskers handlinger. For statens sikkerhed behandler samme tematik, men i et langt lettere toneleje og med udgangspunkt i en bevidst plat drengerøvshumor.

Den lille sort-hvide tegneserie i et format lidt mindre end A5 er hurtigt læst. Johan F. Krarups lidt firkantede, stiliserede streg egner sig ganske glimrende til at formidle indholdets lidt firkantede satire over forfængelighed og indbildskhed.


Strip!

Nr. 46 (2009)

By

By

Thomas Berger

Nr. 46 (2009)