Books / fiction for children

For stor til at være lille : - eller for lille til at være stor?


Description


Billedbog. Vi følger den lille nye elefant, Gandhi, som selv fortæller om at bo i Zoologisk Have i København. Gandhi synes ikke, at han kan blive stor hurtig nok, men de fleste synes jo allerede, at en elefantunge er stor.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. May 2008

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 13. May 2008

Bogen kan bruges sammen med børn fra 4 år, nok mest i private hjem, fx forud for et zoo besøg.

Det er en fotobilledbog med ganske mange billeder af Gandhi i halv og hel closeup, elefantungen er faktisk med på de fleste billeder, og der er ikke mange heltotalbilleder. Det passer godt til historien, hvor elefantungen er jeg-fortæller, og sproget er enkelt og snakkende og lever op til forventningerne som skabes af en jeg-fortæller. Billederne er i farver, ikke ligefrem tonede, men virker nærmest dæmpede. Bogen udgives i anledning af den officielle åbning af det nye elefanthus, tegnet af Norman Foster, i København, men det er jo ikke det på billederne, det er de gamle omgivelser. Dette er forfatters og fotografs anden bog sammen, men deres første børnebog. Omslag passer til indhold. Bagest to faktasider om elefanter mv.

Fra 1997 har vi: Santhos : elefantungen i zoo med kraftige farvesider og lidt mere knald på farver. Bogen er noget enklere, men stadig god og elsket, men målgrupperne er ikke helt de samme De øvrige bøger vi har er især med tegnede billedsider, men denne bog stikker af fra de andre bøger ved at have elefantungen, som jeg-fortæller.

En anvendelig fotobilledbog, til en god snak om elefanter og dyr i zoologisk have, med fine fotografier.