Forældreansvarsloven trådte i kraft den 1. oktober 2007 og bogen her er et opslagsværk, der gennemgår lovens bestemmelser baseret på betænkninger og lovbemærkninger til forældreansvarsloven, lov om forældremyndighed og samvær og endelig også myndighedsloven. Bogen gennemgår også de administrative forskrifter, som er udstedt i forbindelse med loven. For eksempel: •Familiestyrelsens vejledning om forældremyndighed •Barnets bopæl •Familiestyrelsens vejledning om samvær Desuden gennemgår forfatteren også de relevante domme og administrative afgørelser. Endelig er de internationale kompetenceregler i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær også beskrevet. Bogen er primært henvendt til praktikere, der beskæftiger sig med forældreansvarsloven til daglig, herunder dommere, ansatte ved statsforvaltningerne og advokater. Den er dog også relevant for andre, som ønsker et indblik i lovens bestemmelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Forfatteren er cand. jur. Stine Krone Christensen, der som fuldmægtig i Familiestyrelsen deltog i udarbejdelsen af lovforslaget til forældreansvarsloven og stod endvidere for udarbejdelsen af de administrative forskrifter, som er udstedt i medfør af loven.