Books / nonfiction

Forbrydelserne : indføring i strafferettens specielle del


Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Lone Fosdal

2007

Forbrydelserne giver en introduktion til og et overblik over den specielle del af strafferetten, det drejer sig om den del der behandler de enkelte forbrydelser. Det forklares hvordan lovgivningen i forhold til forskellige forbrydelsestyper er bygget op. Derefter gennemgås vigtige begreber og sondringer i de enkelte dele af lovgivningen, og væsentlige paragraffer nævnes inden for de enkelte områder. De forbrydelsestyper der gennemgås er: Angreb på liv og legeme; kønsfrihedsforbrydelser; formueforbrydelser; fiskalstrafferetten, dvs. forbrydelser til skade for statskassen, bl.a. skattesvig; hæleri; spirituskørsel og narkotikaforbrydelser. Selve straffeloven er ikke trykt op, det anbefales at have den ved hånden. På omslaget kaldes bogen for "letlæst". Det skal nu tages med et gran salt, sproget er uundgåeligt præget af jurafaglige termer, der dog netop forklares undervejs, og sprogbrugen er meget præcis og tæt. Vagn Greve har i Straffene, 2. udgave 2002, i en noget bredere form behandlet en anden del af straffeloven. For alle, der har brug for et overblik over straffeloven, er bogen nyttig. Det gælder jurastuderende, men også lægfolk, sagsbehandlere og andre der kommer i nærkontakt med den. Der er ikke andre, lige så saglige og samtidig i princippet alment tilgængelige, indførsler i straffeloven.