Lyngsøs digtning er tidligere karakteriseret som "..energisk, forfinet og ambitiøs..", en karakteristik, som i grunden er i god overensstemmelse med Force Majeure. Det er en samling, der rummer, ja lad os bare kalde det "poetisk stof" præsenteret indenfor en række forskellige former: fra den klassiske terzin, kendt for sin krævende metrik og eksempelvis anvendt i Dantes Den Guddommelige Komedie, videre til en mere moderne form for "stream of consciousness"-lyrik, der udover at dominere samlingen kvantitativt indholdsmæssigt er sat typografisk op i forskellige figuragtige forløb ned over de enkelte sider. Ved første øjekast måske kaotisk og splintret for siden at fremstå sammenhængende i udtryk, frem til enkelte korte, fortættede og stemningsmætte prosastykker. Indenfor denne spændvidde færdes Lyngsøs digterjeg ofte i et splintret univers af myter, legender og erindringer, hvor nogle af samme univers' fikspunkter synes at være drømmene, kærligheden samt tilværelsens uafvendelige forgængelighed. Skrevet med en stærk og præcis fornemmelse for lyd, sprog og billeddannelse og således med alle sanser skærpede i selv små og enkelte detaljer. Forf. lod senest høre fra sig med samlingen Stof, 1996. Nærværende udgivelse synes at sigte mod samme lånersegment.