Books / fiction / graphic novels

Fordærvet


Description


Tegneserie - graphic novel. Den unge arkitekt Michael Langer har en dejlig kæreste og en lovende fremtid. Men han plages af uforklarlige angstanfald, og da hans far dør under mystiske omstændigheder, må han tage tilbage til barndomshjemmet for at konfrontere dæmonerne i sin fortid.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 25. Apr. 2014

By

By

Steffen Kronborg

d. 25. Apr. 2014

Tegneserien Fordærvet er for læsere, der holder af et godt gys.

Den unge arkitekt Michael Langer har en dejlig kæreste, Rose, og en lovende karriere. Men han plages af uforklarlige angstanfald, og da hans far dør under mystiske omstændigheder, tvinges han til at tage tilbage til Nordjylland for at konfrontere dæmonerne i sin fortid. Det udvikler sig til et dramatisk møde med fortrængte minder og blodige familiehemmeligheder, som er tæt på at koste både ham og Rose livet. Der hviler en ond forbandelse over barndomshjemmet, og Michael er nødt til at opklare mysteriet om fortidens synder, før det slår ham selv ihjel. Kristensen og Kramhøfts gyserhistorie er effektivt og effektfuldt fortalt i en stærkt ekspressiv streg, hvor sideopslagenes mange brudte rammer og skæve vinkler skaber en levende og dynamisk billedside. Den dystre farvelægning med Roses røde hår som lysende kontrastfarve skaber en suggestiv baggrund for de bloddryppende begivenheder.

Tom Kristensens lille humoristiske gyserfortælling Deadboy fra 2013 kan ses som en slags forstudie til Fordærvet, der i øvrigt spiller på hele horrorgenrens arsenal af effekter og rummer elementer fra så forskellige inspirationskilder som tv-serien "Riget" og Rosemarys baby.

Tegnserien udkom på engelsk i 2013 under titlen Made flesh. Det er fint, at ophavsmændene nu har oversat historien til deres eget modersmål, så danskerne har let adgang til den originale og velfortalte gyserfortælling.


Jyllands-posten

d. 23. Sep. 2014

By

By

Jakob Stegelmann

d. 23. Sep. 2014


Information

d. 7. Nov. 2014

By

By

Matthias Wivel

d. 7. Nov. 2014


Himmelskibet

Nr. 43 (2015)

By

By

Manfred Christiansen

Nr. 43 (2015)