En surrealistisk fortælling i billeder og ord. En pige rejser rundt og optræder med sit særlige talent: blikket. Væskende sår og en hånd, der griber fat. En dreng dukker op, en ven. De mørke farver brydes af emojis, neonskilte og digitale 0'er og 1'ere. Fra 13 år.
Pigens blik får følelser frem i publikum, der fælder store tårer. Når pigen har optrådt, går hatten rundt. En dreng dukker op. Han er god til at skjule sig for folks blikke. Pigen og drengen taler sammen. Manden, som pigen rejser med, opdager det, og han vil ikke have, de taler sammen. Han trækker af med hende. Senere bliver hun smidt i bagagerummet. Der er noget blødt der. Det er drengen, heldigvis.
En fortælling med meget, der blot antydes, og flere lag at afkode både i ord og billeder og i samspillet mellem de to. På trods af de mange lag kan historien alligevel forstås umiddelbart, og især illustrationerne aktiverer følelserne. Bogen anvender dyster symbolik og antydningens kunst til at fortælle en historie om fortielser, overgreb og behovet for at have en ven.
Formen og det alvorlige emne kan sammenlignes med "Carlsens billednoveller", fx MowgliJeg siger det. Jeg siger det handler om seksuelle overgreb og fokuserer på den relation, den voksne opbygger til barnet, han forgriber sig påFormen og det alvorlige emne kan sammenlignes med "Carlsens billednoveller", fx Mowgli. handler om seksuelle overgreb og fokuserer på den relation, den voksne opbygger til barnet, han forgriber sig på.