Forfatningen

Science fiction for piger fra 13 år, som er trætte af fantasy og morsomme dagbogsromaner, men godt vil have en spændende bog, som kan sætte lidt tanker igang. Bogens specielle forside pirrer nysgerrigheden.

Den engelske forfatter er en sikker debutant, og måske starter hun en ny type science fiction-bølge. Ikke rum-, atomkrigs- eller teknologi-science ficton, men miljøkrise-science fiction. I romanen er det blevet muligt at leve evigt, men det betyder samtidigt, at der ikke er plads til nye børn, for jordens ressourcer er knappe. De børn, som alligevel bliver født, bliver indfanget, sat på opdragelsesanstalter og her hjernevasket, så de kan bruges som tjenende ånder hos de priviligerede "gamle". Anna, bogens hovedperson, er sådan et forbudt barn. Anna fortæller hjertegribende om en totalitær hverdag præget af hårdt arbejde, nedgørelse og kontrol og hendes egen accept af, at det er sådan det er bedst, selv om hun godt kan huske sine forældre. En dag dukker en ny trodsig dreng op. Han er bud fra hendes forældre, som sammen med andre "trodsige" lever en undergrundstilværelse. Anna flygter med drengen, en nervepirrende flugt, som ender delvist godt og lidt uforløst. Sproget er ligetil og medrivende.

Bogen minder i emne om Dæmonjægeren (05/04) af Eoin Colfer, men ellers er det gode gamle Helen M. Hoover, jeg mest kommer til at tænke på.

Jeg slugte bogen på en aften, fordi den var spændende fortalt, havde mange overraskende vinkler og en hovedperson, som man følte med.

Read the full assessment