Books / nonfiction

Forfatningstraktaten - Europas Philadelphia?


Description


Om den proces der har ført frem til EU's forfatningstraktat, med en belysning af den europæiske forfatning set i forhold til den amerikanske samt en diskussion af hvad der vil ske hvis et eller flere lande ender med at stemme nej til traktaten.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 11. May 2005

By

By

Kent Skov

d. 11. May 2005

Bag denne fortrinlige indføring i processen og indholdet af det oplæg til EU-forfatningstraktat, der skal til afstemning herhjemme til september, står to kyndige formidlere om EU-forhold. LF er EU-chef i Dansk Industri og nu adjungeret professor ved Handelshøjskolen i Kbh., og PB er jurist tilknyttet Kammeradvokaten. Bogens målgruppe er de EU-interesserede borgere og vælgere, der søger et grundigere fundament for stillingtagen og ønsker at sætte sig ind i nuancerne under traktatens hovedtemaer. Tilgangen lægger vægt på at gøre problemstillingerne forståelige med de "hårde" data i faktabokse og særlige noteafsnit. Bogen er struktureret i otte hovedkapitler, hvor de fire første omhandler EU's tilblivelses- og udviklingsproces med den amerikanske forfatningshistorie op til de første 13 amerikanske staters aftale om at indgå i en forbundsstat i 1787 som udgangspunkt og sammenligningsgrundlag. Ifølge forfatterne adskiller EU sig dog fra alle andre kendte konstruktioner, og de påpeger, at traktaten handler mere om "at bygge om" end "at bygge til", da der ikke er noget selvstændigt nyt projekt i traktatudkastet. Bogens anden halvdel tager de enkelte traktatdele under behandling: EU's institutioner, de nye central- og østeuropæiske staters og borgeres rolle. Endelig ses der på Danmarks rolle fra forbeholdene og frem samt "ratifikationsspillet" - altså de enkelte landes godkendelsesproces.


Politiken

d. 4. June 2005

By

By

Lars Trier Mogensen

d. 4. June 2005