B.H. vil fortælle om to digtere, hun kender og går ind for. Hun præsenterer dem begge med en oversigt over deres produktion (men hun afstår bevidst fra dybsindige analyser) samt med et interview. Hun lægger vægt på ikke at skille digter fra digtning, »privatlivet« må også impliceres (B.H. ville også gerne have skrevet om digternes koner). Men en digter er i en vis forstand også sine læsere: hvem er de, hvorfor læser de, hvad får de ud af det? Så også et udsnit af de to forfatteres læserskare interviewes. Den problematik, der udkrystalliseres af alt dette, er: den venstreintellektuelles vanskelige placering, han er fastlåset i den »instituerede dannelseskultur« men bør sørge for, at »folkekulturen igen kan ånde frit«. E.K. og I.M. er eksempler på mennesker, der »bruger digtningen - den instituerede - til at bekæmpe de kapitalistiske institutioner og kombinerer det med et aktivt antiimperialistisk arbejde«, og det er for B.H. »også en kulturel indsats som støtter den dagligeklasse- og kulturkamp«. B.H. har skrevet en god bog om vigtige forfattere og om emner, der trænger sig på, en engageret bog, der bør vække debat, en bog, der ikke er urimeligt svær at læse. Bibliografi.