Books / fiction for children / roman

Forfulgt i fortiden


Description


Carl, Jens og Emilie forsvinder fra en baggård i Mejlgade, Århus via et ormehul i tiden til Århus anno 1830. Jens forsvinder sporløst, og Emilie og Carl må lede efter ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. July 2016

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 29. July 2016

Fantasyroman om tre børn i Århus der i nutiden sendes gennem et hul i tiden tilbage til 1830. Der er 16 overskuelige kapitler i den lille bog, som er for børn på 9-12 år.

De to drenge Carl og Jens bor i Mejlgade-kvarteret i Århus. De to drenge besøger en baggård, hvor de håber på at møde pigen Emilie. Et gammelt lokum fører de tre børn til Århus anno 1830. Her bliver Jens væk fra Emilie og Carl. Jens har mødt en af sine forfædre, Johan, her i fortiden. De ser røvere der gemmer byttet i kirkens krypt, og de bliver forfulgt i fortiden. Emilie, Carl og Jens må tilbage i gennem ormehullet til nutiden, og det haster, for tiden er knap. Forfatter har udgivet en række letlæste bøger for børn fx gyseren Jaget i sneen.

Det er en spændende bog om at rejse gennem et ormehul i tiden, og for de lokalkendte er det sikkert ekstra interessant. Bogen er ikke svær at læse. Flot forside af Ingo Milton viser flot og stemningsfuldt en af bogens vigtige øjeblikke i krypten under kirken.

Der er flere bøger om tidsrejser for børn, fx bøgerne om "Ziggy" af Theresa Breslin,og de tre bind i den danske serie om "Felix Fox" af Charlotte Blay.