Forløsningen

Til læsere af letbenede provinskrimier og detaljerede hverdagshistorier.

Andreas og hans familie flytter til provinsen, hvor han har fået nyt job som politimand. Hverdagen fyldes straks af et virvar af forbrydelser som hærværk, tyveri, afbrænding af kæledyr, voldtægter og trafikulykker. Vi er i den slags provins, hvor politiet har tid til at spise hjemmebagt kringle, når de taler med fx en nyslået enke efter en trafikdræbt, og hvor politiet snedigt altid undgår deres egne fartfælder. Umiddelbart synes romanens hovedplot at være centreret om flugtbillisters hærgen, men halvvejs i romanen afsluttes dette ret abrupt, og herefter indføres læseren i en uendelig strøm af minutiøse iagttagelser af Andreas' familieliv, herunder særligt forberedelse af måltider og løs snak. Få dramatiske episoder kastes ind, men en egentlig spændingskurve udebliver, og isoleret set kan hverdagstrivialiteterne endda karakteriseres som decideret kedelige. Hovedpersonen, som er den alvidende fortæller, også når han ikke selv er til stede, er charmerende, som når han frydes over at køre for stærkt og ikke skulle følge samme regler som andre i kraft af sin stilling, og som når han indleder en affære med en kollega, han selv lige har ansat. Romanens skæmmes af dårligt og meget opremsende sprog og enkelte stavefejl.

Elsebeth Egholms serie om Dicte Svendsen er et godt eksempel på en vellykket provinskrimi.

En jævn og ret kedelig krimi, der rent indholdsmæssigt ikke udfordrer læseren på andet end udholdenhed.

Read the full assessment