Books / nonfiction for children

Fornemmelse for mord : clairvoyance og forbrydelse


Description


om de første 9 afsnit af dokumentarserien Fornemmelse for mord, som handler om clairvoyante efterforskninger af uopklarede mordsager.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Sep. 2002

By

By

Bent Birk Kristensen

d. 2. Sep. 2002

Kan clairvoyante bruges i forbindelse med opklaring af kriminalsager? TV2 har i serien Fornemmelse for mord fokuseret på dette, og bogen er en næsten ordret gengivelse af TV-serien. Bogen gennemgår ni mordsager, som aldrig er opklaret, og som man forsøger at kaste nyt lys over ved hjælp af 7 clairvoyante, som ikke er briefet på forhånd. Sagerne gennemgås én for én med en kort beskrivelse af sagen hvorefter man følger den clairvoyantes arbejde. Efter hver sag følger en kommentar fra politiet og dets efterfølgende efterforskning. Ingen af sagerne har ført til gennembrud i mordefterforskningen, men det er påfaldende hvor "tæt på" flere af de clairvoyante har været i mange af detaljerne. Både TV-udsendelsernes redaktør og bogens forfatter har på forhånd været skeptiske med hensyn til denne særlige form for efterforskning, ligesom politiet har ment, at man ikke direkte kunne forvente konkrete resultater, men at nye henvendelser som følge af udsendelserne måske kunne føre til noget. Både redaktør, forfatter og flere politifolk giver dog udtryk for overraskelse over resultaterne uden at der hermed tages stilling til sandhedsværdien. TV-udsendelserne har haft stor succes, og det er givet at mange ønsker at læse om sagerne også.