Forskning og samfund : en grundbog i videnskabsteori

Indføring i videnskabsteori for lidt viderekomne. Første halvdel af bogen definerer videnskab bredt, ikke bare som naturvidenskab, men også som human- og samfundsvidenskab, påviser forskelle mellem disse, og gennemgår videnskaben som institution og dennes opgaver. Anden halvdel af bogen præsenterer positivismen fra Comte til nutiden, og gennemgår fire personers videnskabsteori og deres forhold til positivismen: de positivistisk orienterede K. Popper og R. Merton, og positivismekritikerne T. Kuhn og J. Habermas. Abstraktionsniveauet i de erkendelsesteoretiske afsnit og i anden halvdel af bogen gør bogen mest egnet på mellemuddannelsesniveau og på de højere uddannelser. Det øvrige er skrevet i et nogenlunde letlæst sprog og gjort alment vedkommende, bl.a. ved brug af dagligdags eksempler. Gymnasie- og voksenundervisningsniveauet vil nok foretrække Thuren: Videnskabsteori for begyndere (7. oplag 1997). Der findes flere andre nyere titler om videnskabsteori. Et par sider er omskrevet i forhold til 1. udgaven fra 1985; ellers kun mindre ændringer. Kjørup er professor i videnskabsteori ved RUC.

Read the full assessment

Dette er en grundbog i videnskabsteori og -filosofi. Den er i to afsnit, det første om, hvad videnskab er, hvordan forskeren øger vor erkendelse, hvordan videnskabelige institutioner fungerer (forf. sammenligner med Kirken med stort K) og dermed forskerens mulighed for at komme igennem med kontroversiel forskning. Derefter et opgør med positivismen som tankegang (man kan ende med at betvivle alt) med en egen vurdering af det grundlag, forskeren kan arbejde ud fra. 2. del begynder med en fremstilling af den klassiske positivisme, der var en reaktion på samtidens meget spekulative filosoferen. Derpå gennemgås forskellige førende forskeres og filosoffers opgør med P., såsom Karl Popper (falcifi-ceringskravet), Robert Merton, der formulerede etiske krav til videnskaben, Thomas Kuhn med teser om, hvordan vor erkendelse udvikler sig og sluttelig Frankfurterskolens Jürgen Habermas med sin tredeling af videnskaben i hhv. natur-, human- og samfundsvidenskaber og disseserkendelsesinteresser. Hele emnets vanskelige begreber er sat klart op i et forholdsvis enkelt sprog og bogen har derfor bredere interesse end kun for universitetsstuderende, også sammenlignet med anden litteratur. 174s, indholdsfortegnelse, register og forslag til videre læsning.

Read the full assessment