Første danske oversættelse af den tyske filosof Fichte (1762-1814). Han har indtil nu stået i skyggen af hans samtids filosoffer: Kant, Hegel og Schelling. Historisk hjemmehørende i den tyske idealisme og interessant i nutiden af to grunde: Fichtes selvstændige filosofi, "Wissenschaftslehre", og hans filosofiske tænkemåde med til stadighed at forfine og uddybe sin tænkning. Bogen består af 2 indledninger og et kort 1. kapitel til en aldrig fuldendt bog. Som sådan er den en smagsprøve. Temaer er foruden modsætningsparrene frihed/nødvendighed og idealisme/dogmatisme også jeg'et, bevidstheden og tænkningen. Den ene indledning er for begyndere mens den anden polemiserer mod samtidige filosofiske synspunkter. Sidstnævnte del har mest historisk interesse. Bogen er abstrakt, men Fichte skrev så andre end hans akademiske publikum ved Jena Universitet kunne være med, bl.a. nutidens trænede filosofilæsere. Bogen blev skrevet 1797/98 og kompletterer billedet af en blomstringsperiode i tysk filosofi.