Books / fiction / roman

Forsoningen : roman om kærlighed, forrådthed og tilgivelse


Description


Kari og Tims ægteskab vakler, og han ønsker skilsmisse. Hun er fristet af en ungdomskærlighed, men med sin faste forankring i kristendommen ønsker hun Tim tilbage, og med Guds og præstens hjælp kan alting lykkes.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Birgit Sloth

2006

Kristen roman om utroskab. Kari og Tim har været gift nogle år, da Tim forelsker sig i en student. Han vil skilles, men Kari, der har opdaget, at de venter barn, vil arbejde for ægteskabet. Også selv om hun finder ud af, at hun og ungdomskæresten Ryan altid har elsket hinanden. For ægte kærlighed er uselvisk og en beslutning. Kari og Tim starter i parterapi i kirkens regi, og forholdet udvikler sig i den rigtige retning, da en galning skyder Tim. Glæden opstår igen ved den velskabte datters fødsel og Ryans tilbud om støtte. Det væsentlige i tilværelsen er familien og kirken, og de er stærkt forbundet. Gud er med hele tiden, og i romanen taler Gud direkte til personerne, fremhævet med fed skrift. Der er en del bibelcitater i bogen, og jeg synes, at sproget er stift og gammeldags. Handlingen er langtrukken og forudsigelig. Den amerikanske forfatter, der har skrevet mange bøger, præsenteres her for første gang på dansk. Den mandlige medforfatter er familierådgiver, og bogen giver et indblik i en terapi på kristent grundlag. Målgruppen er smal. For at læse mere end få sider, skal man leve med kristendommen som stærkt fundament.



Information and editions