Finurlige amerikanske tekster, som med humor og tyk sarkasme sætter de hvide, konservative, heteroseksuelle og fordomsfulde på plads. Kan læses af alle, der holder af lettilgængelig samfundskritisk causeri.
Bogen består af henholdsvis essays og monologer. I flere essays tager forfatteren, med afsæt i sine erindringer, afstand fra sin far og sin opvækst. Barndomshjemmet beskrives som fordomsfuldt, præget af kæft, trit og retning, og med foragt og mistro overfor andre mennesker, herunder også børnene i familien. Forfatteren skriver derudover med selvironi om sin tilværelse som berejst venstreorienteret homoseksuel. I monologerne lægger Sedaris stemme til forskellige yderligtgående konservative karakterer, som fx ikke kan forestille sig noget værre end homoægteskaber og vil slå ihjel for at bevare de gamle værdier. Sedaris har skrevet flere bøger, men det er første gang han udkommer på dansk.
De fiktive stemmer kan virke lidt forvirrende, men når man forstår den gennemgående sarkasme, er samlingen letlæst og humoristisk, selvom de bidske angreb formentlig virker mindre udfordrende for et dansk publikum.
Af nyere amerikanske essaysamlinger kan nævnes den samfundskritiske Dette er vandLængere væk af David Foster Wallace og den mere selvbiografiske og litterære Længere væk af Jonathan FranzenAf nyere amerikanske essaysamlinger kan nævnes den samfundskritiske Dette er vand af David Foster Wallace og den mere selvbiografiske og litterære af Jonathan Franzen.