Books / nonfiction

Forstandig ledelse : erfaringsbaserede refleksioner og filosofiske synsvinkler


Description


Forstandig ledelse udforsker de gode og mindre gode grunde til at bevare fatningen i ledelsespraktikken; undersøger hvad det vil sige at være tænksom og betænksom som leder, og i det hele taget hvordan og hvorvidt et mentalt beredskab og en kognitiv kapacitet kan modsvare de konstante udfordringer, forventninger og typisk modsatrettede hensyn og krav ledere i morgendagens ledelsesliv er oppe imod. Det tvedelte spørgsmål i Forstandig ledelse er på den ene side, hvad skal der til for at genoprette den mentale økologi i ledelsesfunktionen, dvs. hvilke refleksive værn og tankemæssige færdigheder er sunde og robuste nok til at stå distancen og modstå hverdagens pres, og på den anden side, hvad skal der til for at tankevirksomheden genopstår i fornyet og mere bæredygtig form, dvs. hvor langt tid kan det lade sig gøre at bevæge sig på sammenbruddets rand førend tankerne bryder igennem til fornyet håb og livgivende visioner?
Bidragene i Forstandig ledelse kredser alle på hver deres måde omkring at få afdækket hvad det vil sige som leder at tænke sig om, at nære omtanke for sig selv, forretningen, organisationen, medarbejderne, kollegaerne og det lokale såvel som det globale samfund. Forstandig ledelse er hermed et vægtigt bidrag i en tid hvor finansielle kriser, nedskæringer, fyringer, m.m. har gjort sit indpas på arbejdsmarkedet, og hvor brud, sprækker og rystelser kalder på en generativ eftertanke, som er opbyggelig, nænsom og fuld af flydende intelligens.

Reviews (1)


Jyllands-posten

d. 10. Mar. 2013

By

By

Ulla Bechsgaard

d. 10. Mar. 2013