Kan anvendes i den skønlitterære formidling til læsere, der ynder de kortere tekster, men med et stort indhold. Vil formodentlig også blive anvendt i undervisning i litteratur på forskellige niveauer.
I 100-året for tildelingen af Nobelprisen i litteratur til Sveriges store digter udgives her et tekstudvalg af hendes kortere tekster. Bogen er opdelt i tre dele: fortællinger, legender, essays og taler. Indenfor hvert afsnit er teksterne præsenteret i kronologisk orden, så man kan følge forfatterens udvikling. Der er kildeangivelse til hver tekst. Henrik Wivel, der også er forfatter til den store biografi om SL, Snedronningen, 2. udg. 2005, har skrevet forordet. Oversættelsen er foretaget af Anne Marie Bjerg, der også har oversat 2003-udgaven af Mårbacka. Udgivelsen er i et smukt udstyr, der er en jubilæumsbog værdig.
Der findes mange udgaver af Selma Lagerlöfs fortællinger og legender.
Et tekstudvalg af Selma Lagerlöfs fortællinger, legender, essays og taler, udgivet i 100-året for at hun som den første kvinde modtog Nobelprisen i litteratur.