Indhold:
7.4. Domstolene og skabelsen af almindelige retsgrundsætninger om.
sagsbehandling.
8. Kompetence. Jurisdiktion. Endelighed.
8.1. Nutidens udgangspunkt.
8.2. Prøvelse over for organer, hvis rubricering som.
forvaltningsorganer er tvivlsom.
8.3. Skal retsforholdet ordnes ved forvaltningsakt eller af domstolene?
8.4. Endelighed.
9. Prøvelse af faktum.
10. Særlig om straffesager.
11. Prøvelse af værdiskøn.
11.1 . En karakteristik af værdiskøn.
11.2. Prøvelse af værdiskøn.
12. Formodning. Bevisbyrde.
13. Interne regler.
13.1. Forskellige slags interne regler.
13.2. Uforbindende udtalelser.
13.3. Administrativ praksis og formulerede interne regler der gengiver.
administrativ praksis.
13.4. Tjenestebefalinger og særligt hjemlede ordrer.
Emnet.
13.5. Planer som styringsmiddel.
14. Domstolsprøvelsen og lovgivningsmagten.
14.1. Problemstilling.
14.2. Fortolkningsstil.
14.3. Almindelige retsgrundsætninger.
14.4. Grundloven.
14.5. Traktater.
14.6. Domstolenes syn pa deres forhold til lovgivningsmagten.
Kapitel IV. Følger af underkendelse.
1.1. Mulige følger.
1. Del.
1.2. Nogle fælles træk ved betingelserne for følgernes indtræden.
1.2.1. Årsagen til underkendelsen.
1.2.2. Forskellige slags forvaltningsakter.
1.2.3. Et tredje sæt momenter.
1.2.3.1. Berettiget forventning.
1.2.3.2. Grovhed. Retshåndhævelse.
1.2.3.3. Kausalitet.
1.2.3.4. Almene samfundsmæssige betragtninger.
1.3. Fuldbyrdelsesdom og anerkendelsesdom.
1.4. Forholdet mellem denne indledning og den følgende fremstilling.
Domstolsprøvelse af forvaltningsakter.
2. Annullation og rettelse.
2.1. Begreberne.
2.2. Annullation og rettelse som følger af en hjemmelsmangel.
2.2.1. Annullation.
2.2.1.1. Hovedreglen.
2.2.1.2. Berettigede forventninger.
2.2.1.3. Forvaltningsaktens funktion.
2.2.1.4. Tvivl om kausaliteten.
2.2.1.5. Vilkår.
2.2.2. Rettelse.
Kapitel I. Indledning.
2.2.2.1. I civile prøvelsessager.
2.2.2.2. I straffesager og fogedsager.
2.3. Annullation og helbredelse som følger af sagsbehandlingsmangler.
2.3.1. Nogle helt grundlæggende sagsbehandlingsregler.
2.3.2. Sagsbehandlingsregler der ikke er garantiregler.
2.3.3. De sædvanlige tilfælde.
2.3.3.1. Tilfælde hvor domstolene kan helbrede sagsbehandlingsmangler.
2.3.3.2. Andre tilfælde.
2.3.3.3. Sagsbehandlingsmangler og rettelse af forvaltningsakten.
3. Konstatering og hjemvisning.
1. Hvorfor netop domstolsprøvelse af forvaltningsakter?
3.1. Definition.
3.2. Abstrakt konstatering.
3.3. Anticiperet annullation eller rettelse.
3.4. Hjemvisning. Særlig om afslag.
3.5. Konstatering undervejs.
4. Følger i omverdenen.
4.2. Indkomstoverførsler og tilskud.
4.3. Tilladelser.
4.4. opkrævning.
4.5. Andre tilfælde.
2. Tilrettelæggelse, sprogbrug og anvendelsen af domme som grundlag for.
5. Erstatning.
5.1. Almindeligt om erstatningsansvar som følge af underkendelse.
5.2. Tab, pengeydelser og opkrævning.
5.3. Kausalitet.
5.4. Undskyldelig retsvildfarelse.
6. Andre følger.
Kapitel V. To fælles problemer.
1. Subjektive forhold. Vildfarelse og hensigt.
1.1. Domstolsprøvelse som realisering af primære regler og som.
selvstændig juridisk teknik.
fremstillingen.
1.2. Vildfarelse.
1.3. Hensigt.
2. Forfatningsretlige spørgsmål.
2.1. Indledning.
2.2. Indeholder grl. § 63, stk. 1, 1. punktum en regel om, hvordan.
domstolene skal prøve forvaltningsakter?
2.3. I hvilket omfang sætter grl. § 63, stk. 1, 1. punktum grænser for.
hvad lovgivningsmagten kan bestemme om domstolsprøvelse af.
forvaltningsakter?
2.3.1. Lovgivning om domstolsprøvelsens processuelle tilrettelæggelse.
2.1. Tilrettelæggelse.
2.3.2. Lovgivning om domstolsprøvelsens grundlag og følger.
2.3.3. Særlig om endelighedsbestemmelser.
2.4. Grl. § 71, stk. 6 og 73, stk. 3.
2.5. Hvilke domstole skal prøve?
Kapitel VI. Konklusion og retspolitik.
1. En konklusion.
2. Intensitet.
3. Retspolitiske problemer.
2. Del. Anden prøvelse af forvaltningsakter.
Kapitel VII. Prøvelse foretaget af det udstedende forvaltningsorgan.
2.2. Sprogbrug.
Tilbagekaldelse, genoptagelse, ændring.
2. Mulige følger.
2.1. Forvaltningsakten underkendes ikke. Stadfæstelse. Håndhævelse.
2.2. Annullation og rettelse.
2.3. Følger for konsekvenser i omverden.
2.4. Erstatning og konstatering.
3. De grundlæggende vurderinger.
4. Regler i love og anordninger og vilkår om tilbagekaldelse.
4.1. Regler i love og anordninger.
4.2. Vilkår.
2.3. Anvendelsen af domme.
5. Tilbagekaldelse som afvejning.
6. Oprindelige hjemmelsmangler og senere ændringer i faktum.
6.1. Forvaltningsakter vedrørende indkomstoverførsler og tilskud.
6.2. Forvaltningsakter, der giver tilladelse til en virksomhed, der.
stadig udøves på prøvelsestidspunktet.
6.2.1. Annullation eller rettelse i skærpende retning.
6.2.2. Rettelse i formildende retning.
6.3. Forvaltningsakter, der giver tilladelse til anlæg, der er.
færdiggjort før prøvelsen.
6.4. Forvaltningsakter, der går ud pa opkrævning af skatter og afgifter.
Kapitel II. Nogle processuelle problemer.
6.5. Afslag.
6.6. Forvaltningsakter vedrørende retlig status.
6.7. Andre typer forvaltningsakter.
6.8. Afslutning.
7. Ændringer i jus.
7.1. Ændringer i love og anordninger.
7.2. Ændret abstrakt fortolkning og ændrede interne regler.
7.3. Ændret subsumption og ændret afvejning.
8. Sagsbehandlingsmangler.
9. Erstatning. Konstatering.
A. Prøvelse under en civil sag.
10. Processuelle problemer.
10.1. Indledning.
10.2. Nogle rimeligt sikre udsagn af begrænset rækkevidde.
10.3. I almindelighed.
Kapitel VIII. Administrativ rekurs.
1.1. Administrativ rekurs og andre former for prøvelse foretaget af.
et andet forvaltningsorgan.
1.2. Den administrative rekurs' uoverskuelighed.
1.3. Nogle udviklingslinier.
1.4. Nogle typiske rekursordninger.
1. Indledning.
1.4.1. Ankenævn.
1.4.2. Hierarkisk rekurs.
1.4.3. Rekurs af kommunalforvaltningens forvaltningsakter.
1.5 Den administrative rekurs' funktioner.
2. Hvornår er der adgang til at klage i den administrative rekurs?
2.1. Den slørede grænse mellem ja og nej.
2.2. Hovedregler.
2.3. Særlig om visitationsordninger.
3. Nogle processuelle problemer.
3.1. Sagens rejsning.
2. Borgernes søgsmålsret. Retlig interesse.
3.1.1. Klageberettigelse.
3.1.2. Klagefrist.
3.1.2.1. Gælder der en klagefrist?
3.1.2.2. Klagefristens beregning.
3.1.2.3 Følger af fristoverskridelse.
3.1.2.4. Tilbagekaldelse/genoptagelse og klagefrist.
3.1.3. Klagens suspensive virkning.
3.2. Sagens ramme. Sagens oplysning.
3.2.1. Klagens indhold.
3.2.2. Sagens ramme.
3. Procespart pa forvaltningens side.
3.2.3. Sagens oplysning.
3.2.4. Særligt om nova.
4. Prøvelsesgrundlag. Målestok.
4.1. Saglig kompetence og almene juridiske spørgsmål.
4.2. Begrænsninger i prøvelsesgrundlaget?
4.3. Interne regler.
5. Følger af underkendelse.
5. I Straf, erstatning og fritstående annullation.
5.2. Rettelse og hjemvisning.
5.3 Konstatering og konsekvenser i omverdenen.
4. Skal administrativ rekurs være udtømt.
5.4. Særligt om sagbehandlingsfejl.
5.5 Forbud mod reformatio in pejus?
Kapitel IX. Nogle atypiske prøvelsessituationer.
1. Prøvelse på prøvelsesorganets initiativ.
1.1. I den hierarkiske statsforvaltning.
1.2. I øvrigt.
2. Automatisk prøvelse.
3. Henskydning og Indkaldelse.
KAPITEL X. Kommunaltilsynet.
1. Processuelle problemer.
5. Frister.
2. Målestok og følger.
2.1. KSL §§ 61,61b og 61c.
2.1.1. Bedømmelsesgrundlag.
2.1.2. Følger.
2.1.2.1. Annullation.
2.1.2.2. Tvangsbøder.
2.1.2.3. Erstatning.
2.1.2.4. Påtale til straf.
2.2. Andre følger.
KAPITEL XI. Folketingets ombudsmand.
6. Prøvelsessagens ramme.
1. Institutionen.
2. området for ombudsmandens indseende.
3. Processuelle problemer.
3.1. I . Efter klage.
3.1.2. Af egen drift.
3.2. Sagens gang.
4. Prøvelsesgrundlag/målestok.
5. Følger.
6. Almindelig karakteristik.
Kapitel XII. Samspil.
7. Prøvelsessagens oplysning.
1. Skal der klages i en bestemt rækkefølge?
2. Kan flere prøvelsesorganer samtidig prøve prøve samme forvaltningsakt?
3. I hvilket omfang skal et prøvelsesorgans realitetsafgørelse lægges til.
grund af andre prøvelsesorganer?
4. I hvilket omfang skal andre forvaltningsorganer end.
prøvelsesorganerne lægge et andet forvaltningsorgans forvaltningsakt.
til grund?
4.1. Samme faktum, forskellige retsregler.
4.2. En forvaltningsakt indgår i retsfaktumbeskrivelsen.
4.3. En udtalelse fra et andet, særligt sagkyndigt forvaltningsorgan.
8. Særligt om nova.
4.4. Tvangsfuldbyrdelse ved kommunaltilsynet.
5. Domstolsprøvelsens målestok som tvingende for al anden prøvelse.
3. Del. Prøvelse af andet end forvaltningsakter.
Kapitel XIII. Prøvelse af andet end forvaltningsakter.
2. Forhåndsbesked.
3. Procesforberedende udsagn.
4. Sundhedsvæsenets patientklagenævn.
5. Ombudsmandsprøvelse af andet end forvaltningsakter.
6. Rigsrevisionen.
7. Afsluttende om domstolsprøvelse af andet end.
B. Andre prøvelsesveje.
forvaltningsakter.
Efterskrift.
Love og anordninger.
Litteratur m.v., der er angivet med forkortelser.
Register over afgørelser m.v.
Ombudsmandens udtalelser.
Kendelser om fast ejendom.
Ugeskrift for retsvæsen.
Kapitel III. Prøvelsesgrundlag. Målestok.
A. Mulige formuleringer af målestokken.
2. "Dommerskabt" ret.
3. Interne regler.
4. Prøvelsesbegrænsninger.
4.1. Indledning.
4.2. Jus/faktum, retsanvendelse/skøn.
4.2.1. Udgangspunktet.
4.2.2. Den utvivlsomme kerne i jus eller retsanvendelse.
4.2.3. Grænsen for jus.
4.2.4. Grænsen for retsanvendelse.
4.2.5. Skøn.
4.3. Kompetence. Jurisdiktion.
4.4. Formodning. Bevisbyrde.
4.5. Egnethed. Tillid.
4.6. Særregler.
4.7. Modifikationer. Prøvelse alligevel.
B. Prøvelsesgrundlaget i dansk ret.
1. Fremstillingens tilrettelæggelse.
2. Prøvelse i skattesager.
2.1. Almindelig karakteristik.
2.2. Almene juridiske spørgsmål.
2.3. Prøvelse af forvaltningens brug af regler i love og anordninger.
2.4. Interne regler.
2.4.1. Problemstilling og fremtrædelsesform.
2.4.2. Interne regler der blot gengiver gældende ret.
2.4.3. Bevisregler.
2.4.4. Interne regler som "anordninger".
2.4.S. Andre tilfælde.
2.4.6. Konklusion.
2.5. Skatteskøn.
3. Prøvelse i ekspropriationssager.
3.1. Almindelig karakteristik.
3.2. Prøvelse af ekspropriationsaktens lovlighed.
3.3. Prøvelse af erstatningens størrelse.
3.3.1. Tabet.
3.3.2. Vurderingen.
4. Prøvelse på nogle andre sagområder.
4.1. Administrativ frihedsberøvelse.
4.2. Særregler i almindelig lov.
4.3. Særregler skabt ved domstolenes praksis.
5. Prøvelse af hjemmelsspørgsmål. Almene juridiske spørgsmål.
6. Prøvelse af hjemmelsspørgsmål. Fortolkning og skønsudøvelse.
6.1. Indledning.
6.2. Fortolkning.
6.3. Tilfælde, hvor retsfaktumbeskrivelsen angår et særligt.
kompliceret faktum, og vage, elastiske lovbestemmelser.
6.4. Forvaltningsretligt skøn.
6.4.1. Kan lovens eller anordningens beskrivelse suppleres?
6.4.2. Kriteriers lovlighed.
6.4.3. Proportionalitet.
6.4.4. Afvejningen. Udgangspunktet.
6.4.4.1. Prioriteringsregler.
6.4.4.2. Kan forvaltningen opstille interne regler om afvejningen?
6.4.4.3. Interne reglers virkninger.
6.4.4.4. Lighedsbetragtninger.
6.4.5. Inddragelse af kriterier i afvejningen.
6.4.6. Anden prøvelse af forvaltningsretligt skøn.
- Urimelighed.
6.5. Konklusion.
7. Prøvelse af sagsbehandlingsregler.
7.1. Sagsbehandlingsregler i love og anordninger.
7.2. Sagsbehandlingsregler i interne regler.
7.3. Sagsbehandlingsregler i almindelige retsgrundsætninger.
7.3.1. Enkelte sagsbehandlingsregler.
7.3.2. Procesfordrejning. Detournement de procedure.
7.3.3. Et minimumskrav til forvaltningens sagsbehandling.