For alle inkarnerede fans af kriminalkommissær Wexford - og nye læsere kan såmænd også stige på her - er her godt nyt. Ruth Rendell er tilbage i fin stil, som sædvanlig en elementært spændende historie med et plot, der ikke lige sådan lader sig forudsige, og så nogle meget overbevisende psykologiske portrætter. Som et ekstra plus får vi Wexford som privatperson og som far, og selv om hans døtre er voksne, er han alligevel meget optaget af, hvordan de har det. Det er et ualmindeligt vådt efterår, det regner så meget at floden Kingsbrook er ved at gå over sine bredder. Da Sophie på 13 og Giles på 15 år forsvinder en weekend, hvor de bliver passet af moderens veninde, mens forældrene er i Paris, er moderen overbevist om, at begge børnene er druknet. Også veninden Joanna er forsvundet, og der går lang tid og megen forgæves eftersøgning, inden liget af Joanna bliver fundet, men der er ingen spor af de 2 søskende. Først da der bliver trukket nogle forbindelser mellem Giles og den sekt, han er medlem af, falder de første puslespilsbrikker på plads. Inden gåden er løst, er der sket mange ændringer for mange af de involverede. En roman om hvad religiøs overbevisning og intolerance kan føre til over for en dreng, der ikke bliver forstået af sin far.