Rejseberetning om en ekstrem sportspræstation af en ung dansker. Han fortæller, at ideen kom fra en brochure han fik af skipperen Andy Dare, som udfordrede ham med ordene: "Hvorfor gør du ikke det her i stedet for? Du kunne være skør nok til at gøre det." Og "det" var verdens hårdeste kaproning over Atlanten, to roere alene i en båd fra Beijing til Barbados. Og Christian Havrehed tager udfordringen op, selvom han indrømmer han før ideen kun havde roet 2 gange i sit liv. Indledende fortæller CH om opvækst i Sønderholm ved Ålborg, om glæden ved sejlsport, og om barndommens interesse for eventyrrejsende. I 2001 fatter han så årerne i robåden "Yantu", sammen med en kineser, der ikke før træningen havde roet. Ideen er også at skaffe stipendiater til uddannelsessøgende kinesere. Bogen fortæller om tiden fra færdiggørelsen af skibsskroget, søsætning i Kina, træning og fundraising, frem til kaproningens stormfulde start. Rejsen var på 2745 sømil (5084 km), varede 56 dage, 15 timer og 52 minutter, og gav en flot placering som nr. 8 ud af 33 både. I et anonymt digt "Risiko" i bogen hedder det "Kun den, der løber en risiko, er virkelig fri!". Voksende målgruppe både for rejseberetninger og for bøger om ekstrem sport.