Film / fiction

Fra den ene hjernehalvdel til den anden : et stand-up show for viderekomne


Description


Stand-up show, hvor temaerne er politik, magt, fantasi og kreativitet og livet på samfundets skyggeside. Erik Clausen har kontroversielle meninger om det hele og de krydres med underholdende anekdoter og historier fra barndommens sorte skole.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Oct. 2013

By

By

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 4. Oct. 2013

Dette stand-up show Fra den ene hjernehalvdel til den anden henvender sig til alle, der efterspørger et stand-up show, der kræver eftertænksomhed og først og fremmest til alle der holder af Erik Clausen. Formidles sammen med andre værker af Erik Clausen, samt andre politisk/kritiske revyer og shows som fx Røde Mors Rock Cirkus, Troels Triers tidlige shows samt Clausen & Petersens Cirkus Casablanca.

Erik Clausen, dansk underholdnings frække slagterhund, har skabt et stand-up show, der skiller sig ud fra 00'ernes gængse stand-up comedy. Erik Clausen leverer et underholdende, frækt og magtkritisk stand-up show. Han har en bredside til Anders Fogh, tidens forkælelse af erhvervslivet og de velstillede. Erik Clausen stiller sig på den lille samfundsborgers side, og han gør det med overbevisning og kærlighed. Erik Clausen fortæller samtidig historien om at vokse op i et fattigt hjem i storbyen i 1950'erne i et kapitel af danmarkshistorien, der er forsvundet. Erik Clausen fortæller publikum, hvad han tror og tænker om konkurrencestaten, han er ikke imponeret.

Erik Clausen har bl.a. instrueret Cirkus Casablanca, Midt om Natten og De frigjorte. Det samfundskritiske udgangspunkt er et bærende element i Clausens værker og i dette show.

Erik Clausen har skabt et show, der har andet end kvindens fysiske fordele og mandens genitalier på agendaen. Et stand-up show, der kræver tankevirksomhed og stillingtagen. Et usædvanligt godt og gennemarbejdet show.



Information and editions