Books / fiction for children / eventyr

Fra Disney's skatkammer


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 2005

By

By

Else Lerche

d. 26. Oct. 2005

Denne omfangsrige billedbog er gefundnes Fressen for alle voksne der holder af de gode gamle Disneyfilm, og et sandt skatkammer for alle mellem fire og 100 år der her genoplever eller møder historierne for første, men ikke sidste gang. Det er en bog man vil vende tilbage til igen og igen. Indholdet er nemlig tolv af de eventyr Walt Disney nåede at skabe, mens han levede, adapteret til bogform. Langt de fleste af eventyrene er fyldigt fortalt i et varieret, levende og stemningsfuldt sprog, og i illustrationer der til de enkelte historier er tegnet i hver deres individuelle stil. Genkendelsens glæde er stor, dels fra tidligere udgaver, dels fra tegnefilmene. Bogen er trykt på papir af god kvalitet, så illustrationerne, også farverne, kommer til deres ret. Nogle af eventyrene er udkommet i bogform på dansk før, andre har ikke været udgivet på dansk tidligere. Et flot rødt bind med små vignetter i farve fra eventyrene er meget indbydende. Eventyrene er: "Peter Pan", "Julemandens værksted", "Snehvide og de Syv Dværge", "Panik i Legetøjsland", "Pinocchio", "Askepot", "Bambi", "Noahs Ark", "Alice i eventyrland", "Tornerose", "Dumbo", og "Den grimme ælling".



Information and editions