The libraries' assessmentd. 14. Nov. 2001ByByJette Landbergd. 14. Nov. 2001Den amerikanske rejsebogsforfatter og journalist fortæller her med en herlig sort humor og selvironi om sit had/kærlighedsforhold til England. Det er absolut ikke en traditionel rejseguide med lovprisning af diverse seværdigheder; men tværtimod primært en beskrivelse af de mange absurditeter og ukendte, grimme steder forfatteren støder på på sin rejse rundt i landet. Bryson kender og elsker England og englænderne ud og ind efter at have boet i landet i 20 år med sin engelske kone. Bogen her beskriver hans afskedsrejse inden han flytter tilbage til USA med sin familie; men først får vi en herlig prolog hvor han fortæller om sit første møde med de indfødte i Dover 30 år tidligere. En vanvittig pensionatsværtinde tager næsten livet af den unge amerikaner med sine mange sindssyge påbud. Forfatteren har skrevet flere rejsebøger fra sit eget land; denne om England udkom på engelsk i 1995. Til dansk er der tidligere kun oversat en enkelt: Fra et solbagt kontinent (00/48) der handler om Australien. Er man til fx Halløj på badehotellet og anden vanvittig, engelskpræget satire, vil denne bog garantere være lige i øjet. Read the full assessment