Books / fiction for children

Fra idag er vi cool


Description


Billedbog. Lasse og Mugge beslutter at være cool, men de skal først lige finde ud af, hvad det er og hvordan man gør.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Torben Bråe Olesen

2008

Bogen er velegnet til oplæsning i familien og i daginstitutionen til efterfølgende debat. Bogen kan bruges til dialog om at gøre sig hårdere end man er, eller påtage sig en rolle der ikke er dækning for, i stedet for at være sig selv.

Forfatter/illustrator kendes fra en enkel titel på dansk som illustrator Persille - kattekilling, 1996. Illustrationerne er karikaturagtige og dynamiske, meget veltegnede, også i forhold til de klare heldækkende farver. Sproget er friskt, hvilket fint styrker børnenes søgende lille opdagelsesrejse, indtil de beslutter, at det at blive cool kan vente til i morgen, for de vil hellere bygge en hule i et træ. De bliver almindelige drenge igen. Meget passende forside og god kortfattet bagsidetekst.

Bogen hører til i forlagets serie om livets store og små spørgsmål, og jeg vil nok kalde det for et af de mindre, men for nogen børn et meget relevant emne, ligesom bøger om at føle sig forsømt, ensom eller genert. Det er blandt disse bøger denne hører hjemme, men jeg kender ikke bøger præcist om det samme emne på denne lettilgængelige måde.

En vellykket bog om emnet, som må afgøre behov. Bogen kan bruges til dialog med børn i målgruppen om roller og om at stå ved, hvem man er.