I 1998 gennemlevede bogens forfatter en personlig krise og henvendte sig derfor til en navngiven alternativ psykoterapeut i Silkeborg. Som bogens titel antyder, gik det langt fra efter forventningerne, og efter 2 års behandling var resultatet psykisk deroute, økonomisk ruin og social isolation. Hovedsigtet i den meget intense terapi var at nedbryde klientens personlighed ud fra devisen, at "vejen til himlen går gennem helvedes centrum". Ud over en belastende samtaleterapi omfattede behandlingen en intim kropsterapi, som klienten oplevede som stærkt grænseoverskridende og seksuelt krænkende. Desuden etableredes et privat venskab, som satte klienten i en stor loyalitetskonflikt. Efter 2 år ophørte arrangementet, og parterne gerådede i en offentlig polemik og juridisk diskurs om kvaksalveri og truet næring. Bogen er til tider både usammenhængende og selvudleverende, men tilbage står, at der ikke siden Lis Høyer: Når jeg ser din himmel (1979) er skrevet en så skarp anklage mod uautoriseret psykisk bistand.