Books / nonfiction

Fra traume til recovery


Description


Introduktion af begrebet recovery. Desuden med afsnit om recovery-processen for terapeuter, om den teoretisk baggrund og med en række livshistorier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Apr. 2014

By

By

Jette Landberg

d. 15. Apr. 2014

Henvender sig til folk der arbejder fagligt med psykiske lidelser, selv er psykisk sårbare eller er pårørende til især unge med psykiske lidelser.

Recovery er et begreb, hvor terapeuten tager udgangspunkt i det hele menneske, hvor gængse psykiatrisk behandling ofte tager udgangspunkt i den psykiske lidelse. Den metode, som psykoterapeut Mette Bang anvender, handler om at fx spisevægring, cutting, psykoser er et overlevelseskort, som den sårbare person trækker, når det hele bliver for svært. En metode der virker umiddelbart men ikke i længden. Terapeuten hjælper med at finde nye handlinger, der kan erstatte disse uhensigtsmæssige overlevelseskort. Bogen er opdelt i et afsnit for terapeuter om processen, dernæst en række livshistorier, teoretisk baggrund og en tekst om faren ved at få en kronisk diagnose. Mette Bang har arbejdet som psykoterapeut fra 2003, hun har stor erfaring med recovery og er grundlægger af metoden erfaringsbaserede recoveryprocesser.

Begrebet recovery kom til Danmark omkring 2000, og der er kommet flere bøger bl.a. Rehabilitering og recovery, der har en mere akademisk tilgang. Jette Christensens Recovery fra psykisk lidelse er mere grundig i præsentationen af teorierne, hvor Bangs bog især er præget at livshistorierne.

En værdifuld bog om en anderledes metode, som forfatteren har stor erfaring i og stor succes med, hvilket fremgår af de personlige historier. En praksisorienteret og let læst bog.